Mobning

Den gang jeg gik i 4-5 klasse i Norge, var der ret mange som blev mobbet og man bliver mobbet lige meget hvad. Der er mange som blev såret og der er også nogle som er ret ligeglad. Jeg blev også mobbet i 4-5 klasse på grund af jeg var anderledes fx: asiat, kineser, store øjne, lav, genert, pigedreng.

Jeg blev mobbet på grund af jeg ikke var lige som dem og selvfølgelig har det såret mig, men jeg var den person som var ligeglad og jeg vidste heller ikke at jeg blev såret.

 Men jeg havde den tanke hele tiden ”hvorfor jeg bliver mobbet på grund af det, jeg har da ikke gjort dem noget” og den gang havde jeg ikke så mange venner. Jeg havde et par nær venner, men jeg havde ikke ret mange pige venner.

Jeg havde altid drenge omkring mig, jeg gik mest med drenge også i fritid. Grunden til jeg var med drenge nogle gange, var fordi jeg ikke magtede drama. De par piger venner jeg havde, havde aldrig forstået hvorfor jeg var mest sammen med drenge og hvorfor jeg legede med dem i pauserne. Jeg blev også mobbet med det, jeg blev kaldt for pigedreng. 

Men efter 1 år, skulle jeg flytte til Danmark som var et fremmede land for mig. Der startede jeg selv med at mobbe folk, men kun dem jeg ikke kunne lide og det var ikke noget sådan at folk begyndte at græder, men det fortsatte sådan til jeg blev 16 år. Jeg har selv valgt at stoppe med at mobbe folk og at jeg ikke kan bliver ved med mobbe folk. Jeg ved godt at det var forkert det jeg lavede, men jeg gjorde det bare for at få mine forældre til at lægge mærke til mig.

Men jeg har stadig negative kommentar nogle gange. Mine venner er så vant til at jeg kommentar så negativ og de ved godt det ikke altid er noget jeg mener.

Jeg har igennem min oplevelse lært at man skal acceptere folk som de er og at vi alle burde være gode ved hinanden, specielt når det kommer til vores svagheder.

-         Anonym