To blogindlæg i ét

Min oplevelse

Jeg har været i udland for cirka 7 år siden. Og det var første gang jeg rejser ud af Danmark, jeg var så glad fordi jeg skulle rejse. Og det var første gang jeg vil opleve en anden land. Vi landede i Libanon, dagen efter jeg kan stadig huske den dag det var så varmt og det var rigtig dejlig og få alt det varme. Men tre dage efter, rystet hele huset jeg fik en chok troede det var jordskælv. Men nej det var en bombe der slog ned i havet tæt på hvor jeg bor, jeg blev så bang, jeg rystede i hele kroppen. Fordi det var første gang jeg nogensinde høre en bombe. Lige blusligt kunne jeg ikke styrer mig mere,  jeg gik i panik hvad skal jeg gøre nu, jeg blev forvirret. Min far ringet til mig fra Danmark og sagde du skal tage dine ting og komme af sted der er krig nu. Jeg stod et par sekunder før jeg fattede at nu må jeg komme af sted hurtigst mulig. Jeg kunne ikke rejse fra lufthavnen i Libanon fordi den var lukket begrund af krig. Jeg skulle til grænsen mellem libanon og syrien. For at rejse fra Damaskus lufthaven i syrien, det tog en evighed føre jeg kunne rejse til Danmark.

Jeg sove på fliser i tre dage før jeg kunne taget et fly til Danmark fordi jeg havde glemt min flybillet og min pas i Libanon. Jeg tænke hvad skal jeg gøre nu, jeg bliver nødt til at ringe til min far i Danmark så han kan hjælpe mig med det stort problem, han snakkede med nogen der har styre på det, men det virkede og så kom jeg hjem igen jeg var lettet. Jeg var i Danmark igen bedre havde jeg ikke i mine tanker. Men så tænke jeg på de andre mennesker som var stædig i krig og de oplever det stadig, nej hvor er jeg bare glad for jeg bor i Danmark…………..

Dengang jeg havde to venner

Da jeg var 6 år kom jeg til Danmark. Jeg fik to nye venner med det samme, som jeg kunne føle mig tryg sammen med. En dreng på 8 år og en pige på 4 år.
Det var min mors venindes børn. Vi legede sammen hver dag. Hver gang jeg legede med dem så drillede broren altid lillesøsteren, hvor hun altid begyndte at græde, så fik han tæsk af hans mor. Sådan var det hver gang jeg sås med dem, indtil vi blev teenager, så ændrede alting sig. fordi vi begyndte at feste og drikke sammen hver weekend og lidt i hverdagene.

Jeg begynde så at gå med pigen. Hvor vi gik tur hen til hendes venner hvor de sad og tog stoffer. Det synes hun var sjovt og jeg drak i stedet for at tage stoffer.  Det var ikke lige noget for mig, når jeg ikke vidste hvad det var.

Hver gang vi så kom hjem til hende fik hun altid tæsk af sin far og mor, fordi de ikke kunne lide hende. Hun lavede altid problemer og stak altid af hjemme fra. Moren kunne bedst lide drengen, han fik altid gaver af moren. Pigen fik altid skylden for alt det hendes bror lavede derhjemme.

En dag sagde hendes forældre, at jeg ikke måtte komme hjem til dem hver dag, fordi de mente, at det var mig der lærte hende at tage stoffer. Jeg tænkte ”hvad skete lige for dem for jeg vidste ikke hvad stoffer var”. Jeg holdt så pause med at se dem.

Nogle år senere blev vi voksen og der mødte vi så hinanden igen. Der var sket rigtig mange ting.  Pigen var blevet smidt ud hjemmefra, hun boede forskellige steder hos hendes venner. Vi begyndte at gå sammen igen i nogle måneder. Pigen havde ændret sig så meget, at vi ikke kunne enes mere fordi hun var så lang ude. Vi blev uvenner og så ikke hinanden i nogle måneder. Efter de måneder ringede hun til mig for at snakke, men vi kunne stadigvæk ikke være enige om noget, så sagde hun at hun ville begå selvmord. Jeg sagde til hende det gør du bare. Jeg troede ikke på det, fordi hun havde sagt det så mange gange før det.

Da det var nytårsaften hang hun sig selv. Den dag i dag fylder det utroligt meget i mig og jeg har tit mareridt om hende.