Jeg skulle på tur med min klasse. Turen gik til Tyskland. Vi skulle
ud på mange forskellige udflugter,
vi skulle bl.a. se Berliner muren og vi
skulle op i tv-tårnet. Vi havde allerede forberedt os på de lange
gåture og de
nye mennesker vi skulle høre om. En
af udflugterne var til et museum omkring alt det der forgik under 2.
verdenskrig og der i blandt Hitler. Jeg havde fået den opfattelse fra alle, at
emnet Hitler og 2. verdenskrig, var ikke noget tyskerne ville snakke om og blev
sure hvis man stillede spørgsmål til det. Jeg havde også hørt at grunden til at
tyskerne ikke ville snakke om det var, fordi de stadig skammede sig over det. Derfor
var jeg meget nervøs for at komme der, da jeg ikke var interesseret i at gøre
nogen sure eller komme i nogle skænderier. Men på samme tid var jeg også interesseret
i at høre om historien.
Da vi så kom til museet blev jeg dog meget forbavset og overrasket,
da modtagelsen fra tyskerne var stik modsat, af hvad jeg var blevet fortalt. For
der var ingen der blev sure når nogle spurgte ind til Hitler eller andet og de
var villige til at fortælle en del om hele situationen dengang. At jeg havde
gået rundt i dagene op til det besøg og været nervøs, virkede helt latterligt
nu, fordi alle var imødekommende og jeg troede vi selv skulle gå rundt, men
også der blev jeg overasket over at der kom en guide på og at det så oven i købet
var en tysker.
Igennem denne oplevelse lærte jeg at man bør ikke gå ind til ting
med fordomme og meninger, som andre har fortalt dig om. Man bør gå ind til ting
med åbne arme og skabe sine egne meninger og holdninger til tingene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar