Efterskolens kliker

Da jeg skulle på efterskolen, glædede jeg mig meget, men på samme tid var jeg nervøs for, hvad det var for noget. Tankerne var der med det sammen, ”får jeg venner?”, ”kan folk lide mig?”, ”hvad synes de om mig? Men det hele skulle nok gå blev jeg enig med mig selv om.

Dagen kom, hvor jeg skulle af sted. Jeg sad i bilen og var meget spændt på det hele, hele turen derop snakkede vi om, jeg fik en god "roomy", om min gang var god og sådan noget. 
Da vi var kommet derhen, kom der nogen hen til mig og viste mig, hvor jeg skulle bo, jeg var heldig, at jeg have fået et stor værelse. 

Noget tid efter kom hende jeg skulle bo med, hun så meget sød ud og var meget åben. Da mine forældre var taget hjem, pakkede jeg ud og tænkte meget på, hvad jeg skulle gøre af mig selv, men en ting jeg godt kunne lide ved stedet var, at vi alle var ens, vi havde alle svært ved noget. 
Men som dagene gik fandt jeg mere og mere ud af, at vi var to grupper på skolen, der var dem man snakkede med og dem man ikke snakkede med, men jeg have ikke noget imod de andre, jeg synes de var søde, der er altid nogen som ikke er ens type, men det var ikke sådan at jeg ikke ville snakke med dem. Hvis man gik med den ”anden gruppe” blev der kigget efter en og grinet, jeg kunne ikke lide den følelse, så jeg kom hurtig til at gå i den ”rigtige gruppe”, men man skulle gøre som de gjorde, og det var ikke lige mig, men sådan var det. 

Vi fik vores klasser. I dansk kom jeg i klasse med mange, som jeg snakkede med. Det var dejligt. Jeg følte mig tryg, og jeg begynde at sige meget i timerne og det hele kørte bare. 
I starten sad vi sammen med dem man snakkede med, men som tiden gik fandt jeg ud af, at jeg arbejde godt sammen med en anden pige, som var over i den ”anden gruppe”. Vi snakkede også godt sammen og alt muligt. Vi hyggede os. Da folk over i den ”rigtige gruppe” fandt ud af, at jeg snakkede med hende, blev jeg bagtalt og grinet af, men jeg ville være ligeglad blev jeg enig med mig selv om. Hun spurgte en dag, om vi skulle være sammen, og jeg sagde med det samme ja, men var lidt bange for, hvad de andre ville tænke om mig. Da jeg sagde det til min veninde og hendes kæreste, begynde de at grine og sagde "vil du virkelig være sammen med hende", mit svar var "ja hun er sød".

Igennem denne oplevelse lærte jeg, at man skal være ligeglad med andres meninger omkring hvem og hvad man går med. Man burde snakke med dem man har lyst til, og ikke dem man er tvunget til.