Misforstået eller korrekt

Jeg flyttede på opholdssted, da jeg var 14. Jeg flyttede derfra, da jeg var 18. 
Da jeg boede der, blev jeg tit misforstået og fik tit lyst til bare at smide en stol efter dem, men hvorfor blev jeg misforstået? 

Jeg flyttede ind da jeg var 14 - den 13. Marts 2011. Da jeg flyttede ind kunne jeg intet. Vidste ikke hvordan man gjorde rent, vidste ikke hvordan man vaskede tøj.

Jeg kunne stort set intet. Jeg kunne heller ikke tale med pædagogerne, for hvorfor tale med nogen jeg ikke kendte, men når jeg talte med dem var det negativt talk og vi forstod ikke hinanden. 

Den kontaktperson jeg havde der, var jeg bestemt ikke på talefod med. Vi diskuteret hele tiden og kom hele tiden op og toppes. Jeg forstod ikke hvad jeg gjorde forkert - var det fordi jeg ikke var ordentlig eller, fordi han ikke kunne lide mig eller var det, fordi jeg var den jeg var? En dag kom vi så meget op at skændes over noget så småt som en tallerken, der var placeret fint 
og som den skulle. Vi kom op og skændes, vi skubbede til hinanden ude i køkkenet, da så lederen kom op og så pædagogen lå og fastholdt mig. Jeg kunne se hun ikke var tilfreds med mig, og hun ikke kunne lide mig, så jeg tog hjem til en ven og veninde for at snakke om det.
De forstod mig godt. Vi ringede til kommunen og vi fik en adresse til en hjemmeside, hvor man kunne se lovgivning om fastholdelse osv. 
Jeg fik indstillet mig selv på, at jeg skulle snakke med pædagogen som jeg toppes med. Vi fik afklaret situationen og kom på talefod igen. 
Vi kom hurtigt i snak og brugte 2-3 timer om dagen på at snakke om mit liv. Han kunne fortælle situationer om hans liv og vi blev faktisk okay venner.

Jeg gjorde den fejl, at jeg misforstod ham. Jeg troede jo ikke han kunne lide mig, og det han gjorde var for at være ond. 
Nej det var for at hjælpe mig igennem den sværeste tid i mit liv. Den tallerken skulle ikke være placeret på gulvet, fordi jeg ikke måtte se den film eller høre det musik jeg hørte, den skulle bare være i skabet som den plejede, men ikke den dag, dagene, ugerne, månederne, årene, det hele blev kortere, fordi jeg nåede til enighed med dem jeg skulle, dem der bestemte over mig.
Vi blev enige om, at vi skulle samarbejde og få det bedste ud af den tid jeg havde. På den tid jeg boede der nåede jeg at lære, hvordan man laver mad, vasker tøj og sætte fokus på mig selv og mine problemer og andres i stedet for at have fokus på om alle andre havde det godt.

Jeg fik en tak fra en pædagog for min selvironiske humor, ikke fordi jeg hadede mig selv, men fordi jeg også havde problemer, der skulle tænkes over og problemer, der skulle omformuleres i mit hoved, så jeg kunne forstå dem. 

Staten er indrette sådan, at hvis der skal skrives status rapport på en skal den, der skriver, skrive negative problemer og ting. Da jeg skulle læse min blev jeg sur på opholdsstedet igen indtil jeg fik forklaret hvordan det hang sammen indtil da var jeg jo ikke klar over det men det blev jeg jo. I den tid jeg ikke vidste hvordan man skulle skrive de rapporter var jeg jo sur over at problemerne 
hang så meget sammen med jeg var blevet misforstået og mine ord var omformuleret til noget negativt.

-Anonymus