Er Homoseksualitet okay?

Der er så mange, der har 100-vis af fordomme for homoseksuelle, og mange mener, det er forkert at kunne lide nogen af samme køn. Det synes jeg er en latterlig holdning at have! Jeg kan slet ikke se hvorfor det er et problem for andre, at nogen ikke er til det modsatte køn. 

Hvorfor er det et problem? 

Homoseksuelle er ligesom alle os andre, den eneste forskel der er er, at de er til det samme køn. Hvad er det forkerte i det? 

Nu er jeg ikke selv homoseksuel, men jeg har nogle tanker om, at det må være svært at finde ud af om man er til samme køn. Jeg kunne forestille mig det ville være svært, at ”springe ud”, for man er sikkert bange for at blive dømt og afvist af sine venner og familie og generelt folk man omgås med. Sådan synes jeg ikke det skal være. Folk burde acceptere, at andre er til samme køn.

Jeg har hørt at det nogen steder ikke er okay at være homoseksuel, at folk kan finde på at tæske dem, hvis de viser offentligt, at de er homoseksuelle. Det synes jeg er lavt! At folk virkelig kan være så meget imod homoseksuelle, at de kan finde på at tæske dem. Det burde ikke være noget stort problem at folk er til samme køn.

Jeg tror ikke man selv vælger hvad køn man er til, derfor synes jeg ikke det er okay, at folk synes de har lov til at tæske og se ned på homoseksuelle.

Fra Tyskland til Danmark

Jeg vil gerne fortælle om dengang jeg kom til Danmark. 

Jeg flyttede herop som 16 årig sammen med mine forældre. Jeg var virkelig ked af det - at jeg skulle væk fra mine venner og kæreste og til et helt nyt land med et nyt sprog, jeg skulle lære. 

De første måneder græd jeg og følte mig ensom. Der gik ca. to år, hvor jeg ikke følte mig hjemme. 

Efter de 2 år startede jeg på Produktionsskole i Vejen på et musikhold. Jeg var meget nervøs den første dag, men alle var super flinke og åben over for mig. Så fik jeg nye venner her i Danmark og min kæreste som jeg er stadig er sammen med.

I dag tænker jeg, at jeg gerne vil være i Tyskland igen, fordi jeg savner min familie, mine venner og mit sprog.

Diskriminering af homoseksuelle og indvandrer

For nogle år siden boede der en lesbisk par derude, hvor jeg bor. De var sindssygt søde.
De var begge håndboldspiller og nogle af de sødeste mennesker jeg nogensinde har mødt, men der var mange, der så ned på dem, fordi de var homoseksuelle. 
Alle troede, at de var bedre end de to piger, pga. deres seksualitet. Tænk at der findes nogen i denne verden, som kan være så modbydelig over for andre mennesker. Vi er alle ens, men det er der ingen, der kan forstå.

Alle burde have ret til at være her, selvfølgelig skal man opføre sig ordenligt, og der skal heller ikke komme for mange indvandrer. Men i bund og grund skal alle have lov til at være her. Man skal behandle andre, som man selv vil behandles. 

Synes I måske selv, at det ville være særlig sjovt, hvis I var flyttet til et andet land, og I hver dag skal gå og tænke på om man lige pludselig bliver hentet af politiet, fordi man ikke har fået opholdstilladelse, og skal sende hjem, måske til et land hvor man aldrig kan vide sig sikker, man kan risikere at blev dræbt hvornår det skal være. 

Homoseksuelle, de er ikke anderledes end dig, de flest kan lide de sammen ting som dig, og måske også nogle andre ting. Men det er forskelligt fra person til person. Der er helt forkert, at folk ikke bare kan få lov til at vælge deres egen seksualitet og have lov til at være sig selv.

Efterskolens kliker

Da jeg skulle på efterskolen, glædede jeg mig meget, men på samme tid var jeg nervøs for, hvad det var for noget. Tankerne var der med det sammen, ”får jeg venner?”, ”kan folk lide mig?”, ”hvad synes de om mig? Men det hele skulle nok gå blev jeg enig med mig selv om.

Dagen kom, hvor jeg skulle af sted. Jeg sad i bilen og var meget spændt på det hele, hele turen derop snakkede vi om, jeg fik en god "roomy", om min gang var god og sådan noget. 
Da vi var kommet derhen, kom der nogen hen til mig og viste mig, hvor jeg skulle bo, jeg var heldig, at jeg have fået et stor værelse. 

Noget tid efter kom hende jeg skulle bo med, hun så meget sød ud og var meget åben. Da mine forældre var taget hjem, pakkede jeg ud og tænkte meget på, hvad jeg skulle gøre af mig selv, men en ting jeg godt kunne lide ved stedet var, at vi alle var ens, vi havde alle svært ved noget. 
Men som dagene gik fandt jeg mere og mere ud af, at vi var to grupper på skolen, der var dem man snakkede med og dem man ikke snakkede med, men jeg have ikke noget imod de andre, jeg synes de var søde, der er altid nogen som ikke er ens type, men det var ikke sådan at jeg ikke ville snakke med dem. Hvis man gik med den ”anden gruppe” blev der kigget efter en og grinet, jeg kunne ikke lide den følelse, så jeg kom hurtig til at gå i den ”rigtige gruppe”, men man skulle gøre som de gjorde, og det var ikke lige mig, men sådan var det. 

Vi fik vores klasser. I dansk kom jeg i klasse med mange, som jeg snakkede med. Det var dejligt. Jeg følte mig tryg, og jeg begynde at sige meget i timerne og det hele kørte bare. 
I starten sad vi sammen med dem man snakkede med, men som tiden gik fandt jeg ud af, at jeg arbejde godt sammen med en anden pige, som var over i den ”anden gruppe”. Vi snakkede også godt sammen og alt muligt. Vi hyggede os. Da folk over i den ”rigtige gruppe” fandt ud af, at jeg snakkede med hende, blev jeg bagtalt og grinet af, men jeg ville være ligeglad blev jeg enig med mig selv om. Hun spurgte en dag, om vi skulle være sammen, og jeg sagde med det samme ja, men var lidt bange for, hvad de andre ville tænke om mig. Da jeg sagde det til min veninde og hendes kæreste, begynde de at grine og sagde "vil du virkelig være sammen med hende", mit svar var "ja hun er sød".

Igennem denne oplevelse lærte jeg, at man skal være ligeglad med andres meninger omkring hvem og hvad man går med. Man burde snakke med dem man har lyst til, og ikke dem man er tvunget til.

Misforstået eller korrekt

Jeg flyttede på opholdssted, da jeg var 14. Jeg flyttede derfra, da jeg var 18. 
Da jeg boede der, blev jeg tit misforstået og fik tit lyst til bare at smide en stol efter dem, men hvorfor blev jeg misforstået? 

Jeg flyttede ind da jeg var 14 - den 13. Marts 2011. Da jeg flyttede ind kunne jeg intet. Vidste ikke hvordan man gjorde rent, vidste ikke hvordan man vaskede tøj.

Jeg kunne stort set intet. Jeg kunne heller ikke tale med pædagogerne, for hvorfor tale med nogen jeg ikke kendte, men når jeg talte med dem var det negativt talk og vi forstod ikke hinanden. 

Den kontaktperson jeg havde der, var jeg bestemt ikke på talefod med. Vi diskuteret hele tiden og kom hele tiden op og toppes. Jeg forstod ikke hvad jeg gjorde forkert - var det fordi jeg ikke var ordentlig eller, fordi han ikke kunne lide mig eller var det, fordi jeg var den jeg var? En dag kom vi så meget op at skændes over noget så småt som en tallerken, der var placeret fint 
og som den skulle. Vi kom op og skændes, vi skubbede til hinanden ude i køkkenet, da så lederen kom op og så pædagogen lå og fastholdt mig. Jeg kunne se hun ikke var tilfreds med mig, og hun ikke kunne lide mig, så jeg tog hjem til en ven og veninde for at snakke om det.
De forstod mig godt. Vi ringede til kommunen og vi fik en adresse til en hjemmeside, hvor man kunne se lovgivning om fastholdelse osv. 
Jeg fik indstillet mig selv på, at jeg skulle snakke med pædagogen som jeg toppes med. Vi fik afklaret situationen og kom på talefod igen. 
Vi kom hurtigt i snak og brugte 2-3 timer om dagen på at snakke om mit liv. Han kunne fortælle situationer om hans liv og vi blev faktisk okay venner.

Jeg gjorde den fejl, at jeg misforstod ham. Jeg troede jo ikke han kunne lide mig, og det han gjorde var for at være ond. 
Nej det var for at hjælpe mig igennem den sværeste tid i mit liv. Den tallerken skulle ikke være placeret på gulvet, fordi jeg ikke måtte se den film eller høre det musik jeg hørte, den skulle bare være i skabet som den plejede, men ikke den dag, dagene, ugerne, månederne, årene, det hele blev kortere, fordi jeg nåede til enighed med dem jeg skulle, dem der bestemte over mig.
Vi blev enige om, at vi skulle samarbejde og få det bedste ud af den tid jeg havde. På den tid jeg boede der nåede jeg at lære, hvordan man laver mad, vasker tøj og sætte fokus på mig selv og mine problemer og andres i stedet for at have fokus på om alle andre havde det godt.

Jeg fik en tak fra en pædagog for min selvironiske humor, ikke fordi jeg hadede mig selv, men fordi jeg også havde problemer, der skulle tænkes over og problemer, der skulle omformuleres i mit hoved, så jeg kunne forstå dem. 

Staten er indrette sådan, at hvis der skal skrives status rapport på en skal den, der skriver, skrive negative problemer og ting. Da jeg skulle læse min blev jeg sur på opholdsstedet igen indtil jeg fik forklaret hvordan det hang sammen indtil da var jeg jo ikke klar over det men det blev jeg jo. I den tid jeg ikke vidste hvordan man skulle skrive de rapporter var jeg jo sur over at problemerne 
hang så meget sammen med jeg var blevet misforstået og mine ord var omformuleret til noget negativt.

-Anonymus

Kroatien

Engang for 2 år siden, var jeg i Kroatien med min mor, moster og mormor. Der kommer vi hver år, fordi vi er fra Kroatien, men selvom vi er det, har jeg aldrig rigtig fundet mig nogle venner dernede, når vi var der, det besluttede jeg mig for at lave om på.

En aften da vi var ude at gå vores sædvanlige aftentur i gaderne, og drikke noget kaffe på cafeerne, så jeg en dreng stå og sælge frugt ved en slags lille bod. Vi gik derover, og købte nogle forskellige frugter, jeg begyndte at snakke lidt til ham og vores samtale endte med at jeg gav ham min facebook.

Da jeg kom hjem kunne jeg se, at han havde ansøgt mig. Vi aftalte efterfølgende, at vi skulle tage ud sammen næste aften. Da vi mødtes havde han sine to venner med de hed Zdenko og Ivica. De var alle rigtig søde og vi besluttede os for at smutte hen på en café og drikke kaffe og snakke sammen, det var super hyggeligt. 
Jeg fortalte dem om at jeg kom fra Danmark, hvordan det er at bo i Danmark og hvorfor jeg var her, det synes de var rigtig spændende at hører om, og de fortalte også mig en del om deres liv.

Det var rigtig fedt at have mødt sådan nogle spændende og åbne mennesker. Efter den aften besluttede vi os for at tage på stranden sammen dagen efter og ellers var vi ude sammen hver aften. Det var en god sommerferie og nogle gode venner jeg stadig snakker sammen med den dag i dag.

generationi.me

I dag har jeg erfaret at hjemmesiden www.generationi.me er lukket pga. svigtende donationer til at holde siden kørende.

Generationi er et undervisningsmateriale, som sætter fokus på:

Forståelse - Fordomme - Åbenhed - Tolerance.

Det var en side med undervisningsmateriale til udskolingen, blogindlæg og filmblogs af kendte danskere, som fortalte en historie om deres egen erfaring med forståelse eller mangel på samme.

Generationime har stadigvæk en facebookside og filmbloggene ligger på YouTube - så det kan stadigvæk bruges.

I dag har mine elever set de seks filmblogs, skrevet citater på post-it's og fortalt, hvorfor de valgte citaterne.

Herefter skal eleverne skrive et blogindlæg om deres egne erfaringer med forståelse, fordomme, åbenhed og tolerance. Disse indlæg bliver lagt herind på bloggen i næste uge - helt og aldelse ANONYME - uden mulighed for at personerne som har skrevet det kan genkendes.
Det glæder jeg mig til!