I dag har jeg erfaret at hjemmesiden www.generationi.me er lukket pga. svigtende donationer til at holde siden kørende.
Generationi er et undervisningsmateriale, som sætter fokus på:
Forståelse - Fordomme - Åbenhed - Tolerance.
Det var en side med undervisningsmateriale til udskolingen, blogindlæg og filmblogs af kendte danskere, som fortalte en historie om deres egen erfaring med forståelse eller mangel på samme.
Generationime har stadigvæk en facebookside og filmbloggene ligger på YouTube - så det kan stadigvæk bruges.
I dag har mine elever set de seks filmblogs, skrevet citater på post-it's og fortalt, hvorfor de valgte citaterne.
Herefter skal eleverne skrive et blogindlæg om deres egne erfaringer med forståelse, fordomme, åbenhed og tolerance. Disse indlæg bliver lagt herind på bloggen i næste uge - helt og aldelse ANONYME - uden mulighed for at personerne som har skrevet det kan genkendes.
Det glæder jeg mig til!